Med tandrøntgen kan man se strukturer, der ikke er synlige ved en almindelig klinisk undersøgelse, dvs. når man kigger direkte i munden.
Vi tager 2 røntgenbilleder hvert 2.–3. år som supplement til den almindelige undersøgelse for at opdage "skjulte" huller i tænderne så tidligt som muligt. På disse billeder kan vi også se, om der er parodontose-skader.
Det er desuden nødvendigt at tage røntgenbilleder i forbindelse med rodbehandlinger, tandudtrækninger og tandoperationer samt hvis der er mistanke om rodspidsbetændelse eller andre skader på tandroden.